Formand for Voksenudvalget, Holger Mikkelsen. Pressefoto
Formand for Voksenudvalget, Holger Mikkelsen. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ældre svarer på spørgsmål om trivsel

Ni ud af ti plejehjemsbeboere har deltaget i en undersøgelse

Med en svarprocent på 90 procent er plejehjemsbeboerne på Haderslev Kommunes med til at bidrage med vigtig viden om, hvordan det ser ud med trivslen og tilfredsheden på kommunens plejecentre. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Haderslev Kommune har de seneste par måneder gennemført en tilfredsundersøgelse på plejecentrene, og både beboere og pårørende er blevet spurgt. I alt blev 190 beboere udpeget til at deltage i undersøgelsen. Heraf har 90 procent takket ja, og de har alle sammen haft besøg af en interviewer, der har stillet dem spørgsmål. De frivillige interviewere var på forhånd blev undervist i, hvordan de skulle interviewe de ældre.

Det gode ældreliv

”Der skal lyde en stor tak til de frivillige, der har stået for de mange interviews. Det er deres fortjeneste, at det er lykkedes at få svarprocenten så højt op. Det er en opgave, der kræver engagement, tid og tålmodighed, og de frivillige har løst den på fornem vis, og det vil vi gerne sige tak for”, lyder det fra Holger Mikkelsen, formand for Voksenudvalget.

Baggrunden for undersøgelsen er, at Haderslev Kommune de seneste år har arbejdet med det gode ældreliv, og i forlængelse af det arbejde, har det været naturligt at spørge de ældre om deres oplevelse og vurdering af trivslen og tilfredsheden på kommunens plejecentre.

Pårørende har også svaret

Også de pårørende har fået mulighed for at deltage i undersøgelsen. Her er spørgeskemaet sendt elektronisk, og svarprocenten er på 77 procent. Det har overrasket positivt.

”Det er et udtryk for, at de pårørende synes, det er vigtigt at tilkendegive deres mening og samtidig glæder vi os over, at de har taget så god imod et digitalt spørgeskema. Nu ser vi frem til at få det samlede resultat af undersøgelsen, som kommer senere i denne måned”, siger Holger Mikkelsen.

Resultatet af undersøgelsen forventes at ligge klart senere i denne måned.srj

Publiceret: 18. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere