De glade vindere på podiet.
De glade vindere på podiet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dans: Bolette og Emil røg til tops

De to sønderjyske dansere fra danseskolen Step by Step sikrede sig det danske mesterskab i standarddans

Danmarksmesterskaberne i standarddans blev i weekenden 11. og 12. marts afholdt i Ravnsborghallen i Køge.

Danseskolen Step By Step vare ene om at repræsentere Sønderjylland, men gjorde det på bedste vis med flere flotte placeringer i finalerne i både børne- og juniorrækkerne. Den største præstation kom i ynglingerækken. Her er danserne mellem 17 og 19 år gamle og det er rækken, hvor de næste, som man kalder det, “upcoming” par findes, for når man er 19 år gammel rykker man op i voksenrækken, som er den række, hvor de to bedste par repræsenterer Danmark ved Europa- og Verdensmesterskaberne for professionelle.

I ynglingerækken var danseskolen Step By Step repræsenteret af Emil Neumann og Bolette Overgaard. Det unge par var ellers godt nervøse da de gik på gulvet, da de ikke havde trænet i to uger op til DM'et. Bolette havde været på en obligatorisk studietur til Madrid to uger inden DM og lå slemt syg i ugen op til DM, hvilket normalt gør at man vil melde fra til turneringen, men det gør man ikke når man er en stolt og stærk sønderjyde. Heldigvis kom Emil og Bolette, dansede og sejrede.

Selvom deres træner Lars Christensen fra Step By Step var ret sikker på at titlen som Danmarksmestre var hjemme, troede parret ikke på det, men da Danmarksmestrene blev kåret var det altså det eneste par der repræsenterede Sønderjylland, som stod med guldet om halsen. Det er så Sønderjyllands og danseskolen Step By Steps anden guldmedalje i denne dansesæson. I november vandt Emil og Bolette Danmarksmesterskabet i latinamerikanske danse, så nu krydses fingre for at det sønderjyske par vinder Danmarksmesterskaberne i kombineret standard og latin i maj, for så har et sønderjysk par gjort noget ingen andre par nogensinde har gjort før.

/pra

Publiceret: 17. Marts 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere