Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

De små partiers valg

Carl Skøtt, Brombærvej 52, Haderslev

Valgforbund kan afgøre valg. Når mindre partier indgår valgforbund sammen, kan det føre til, at de sammen får de mandater, der kan vise sig nok til afgørende indflydelse på, hvem der skal have borgmesterposten og lukrative ben i udvalg og kommunalt ejede selskaber som Provas.

Erfaringen viser også, at det oftest er til fordel for de største partier, hvis det lykkes dem at indgå valgforbund med mindre partier. Liberal Alliance fik således godt 1700 stemmer ved det seneste valg og kun ét mandat. DF fik godt det dobbelte antal stemmer og fire valgt. Venstre - det største parti - fik seks gange så mange stemmer som LA, men 11 valgt.

Også på den røde fløj var der væsentlige udsving. SF manglede kun få stemmer i at få et mandat, mens Enhedslisten, der fik lige godt dobbelt så mange stemmer som SF fik to valgt.

Der er næppe tvivl om, at det røde sammenhold mellem Socialdemokrater, Enhedslisten og SF holder - denne gang sikkert også med Alternativet. Et sådan valgforbund vil umiddelbart gavne de tre andre partier, mens Alternativet får mere end svært ved at få et mandat.

For konservative og LA ligner det en rigtig god ide at gå i forbund med Slesvigsk Parti og de radikale. Tilsammen har de i øjeblikket fem mandater - og selv en mindre fremgang vil sandsynligvis være nok til, at det forbund, hvis det kan holde sammen efter valgaftenen, bliver tungen på vægtskålen, når de vigtigste poster skal fordeles.

DF har reelt kun venner i Venstre, så de to partier bliver nok hurtigt enige om at indgå i forbund, men uden andre borgerlige partiers medvirken står de to partier samlet til tilbagegang.

Da hverken den rene blå eller den rene røde fløj kan forvente at opnå det nødvendige flertal på 16 mandater, betyder det at interessen for de fire mindre partier er langt større ved det kommende valg, end det har været ved de foregående valg. Forudsætningen er naturligvis, at de kan finde sammen, hvilket der ingen garanti er for.

Tilbage er Nye Borgerlige, der trods en vis succes på landsplan, næppe har nogen chance ved det kommende byrådsvalg. I øvrigt vil partiet sandsynligvis blive betragtet som så stue-urent, at andre partier ikke engang vil have det med i et valgforbund, selv om NB-stemmer af alle partier betragtes som gratis stemmer i et valgforbund.

Havkatten Calle

Publiceret: 13. Marts 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere