Farshad Kholgi kan opleves i Vilstrup senere på måneden.
Farshad Kholgi kan opleves i Vilstrup senere på måneden.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farshad Kholgi: “Kan du sige rødgrød med fløde?”

Farshad Kholgi gæster Sdr. Vilstrup Forsamlingshus 27. april

pra

Skuespilleren og satirikeren Farshad Kholghi har skrevet Danmarks første komedie om flygtninge. Han kan blande alvor og humor sammen, så publikum både griner højlydt og fælder en tåre.

For 32 år siden flygtede Farshad sammen med sin familie til Danmark fra Iran. På en skarp og yderst underholdende måde fortæller han om sit liv i Iran, krigen, flugten, og om sin første danske kammerat. Historien handler om, hvordan han, trods en masse nederlag, med hjælp fra familie, venner og gode lærere alligevel fik lært sproget og fik skabt sig et dejligt liv i Danmark. En hylende morsom, inspirerende og livsbekræftende forestilling baseret på et højaktuelt emne.

“Man må gerne grine af alt det triste,” Således skriver Farshad om sit show/foredrag. Den kammerat han omtaler som ”sin første kammerat”, er Troels. Troels bor i Haderslev. Troels og Farshad lærte hinanden at kende 1984/1985, Farshad boede på Thomashus, på daværende tidspunkt var Thomashus asylcenter, Troels boede lige i nærheden. De blev kammerater, men har ikke set hinanden siden, indtil November 2016.

Troels genkender Farshad i Go'aften Danmark på TV2, eller nærmere et foto som Farshad har med, hvor han og hans mor er fotograferet på Thomashus. Troels ser dette, og ja, nu er resten historie, og den historie kan du høre blandt meget andet, når Farshad kommer til Sdr.Vilstrup Forsamlingshus 27.April klokken 19,30 Troels vil naturligvis også være til stede.

Salg af billetter ved Hanne Winther 2989 8149 (billetter kan evt betales via mobile pay og lægges til side, og afhentes ved indgangen) eller afhentes efter aftale, betales kontant/mobile pay.

Publiceret: 16. April 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
ANNONCER
Se flere