Et stærkt team, som nu er fortid i SønderjyskE. Peter 'Ålen* Enevoldsen og Jakob Michelsen.
Et stærkt team, som nu er fortid i SønderjyskE. Peter 'Ålen* Enevoldsen og Jakob Michelsen.
Fotro: Kåre Hangaard
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farvel: Tak for kampen til Peter Enevoldsen

SønderjyskEs assistenttræner forlader klubben til fordel for et job tættere på familien og hjembyen

pra

Superligaklubben SønderjyskE siger farvel og tak for kampen til assistenttræneren gennem mere end fem sæsoner, Peter Enevoldsen, som med omgående virkning skifter til Randers FC.

Sportschef Hans Jørgen Haysen har fuld forståelse for den meget populære assistenttræners ønske om at komme lidt tættere på familien og hjembyen Aalborg:

"Peter Enevoldsen har i snart seks år boet i både Haderslev og Aalborg. Det har vi også haft nogle gode snakke om henover efteråret. Vi har selvfølgelig forståelse for, at de nye udfordringer samtidigt også giver ham mulighed for at være sammen med hans familie."

"Muligheden opstod nu, og efter flere, uddybende og også følelsesladede samtaler med ham var det tydeligt, hvor meget det betød for ham at komme tættere på familien. Og i respekt for en betroet og kær medarbejder vil vi under ingen omstændigheder stå i vejen for hans ønske," understreger Hans Jørgen Haysen, som samtidigt kun har positivt at sige om den 55årige nordjyde:

"Peter Enevoldsen har gennem de senere år virkelig været med til at udbygge vores fodboldprojekt i Haderslev, og jeg ved, at det her har været en svær beslutning for ham. Vi har jo været meget glade for hinanden, og der er også blevet opbygget stærke bånd og relationer på kryds og tværs i teamet bag holdet."

"Vi skylder Peter Enevoldsen en kæmpe tak for hans formidable indsats for SønderjyskE. Han er både fagligt dygtig, og så har han nogle menneskelige egenskaber og en måde at omgås andre på, som vi har dyb beundring for."

"Vi vil ønske ham al mulig held og lykke med de nye udfordringer; dog måske ikke lige når vi mødes i de indbyrdes kampe i de kommende måneder," slutter Hans Jørgen Haysen.

Peter Enevoldsen blev i sin tid ansat i SønderjyskE den 15. juni 2011. Hans nuværende kontrakt udløb oprindeligt den 31. juli 2017.

Publiceret: 09. Januar 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere