Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flot servering: Årsmøde med fire retter

Eleverne fra Fram Efterskole fik vist deres færdigheder da der var generalforsamling på skolen

Torsdag 27. april blev der afholdt ordinær generalforsamling på Gram Efterskole. I dagens anledning var efterskolens 'Madkunstlinje' trukket i køkkentøjet og serverede en 4-retters menu for de 42 fremmødte. Friterede kammuslinger, unghanebryst og dessetbuffet fik mange rosende ord med på vejen.

Det var første gang skolens Madkunst-elever stod for at fremstille hele menuen til skolekredsmedlemmerne og begejstringen var til at tage at føle på:

“Vi bliver forkælede med mad, som var det på en gourmet-restaurant,” lød det fra et skolekredsmedlem.

”Jeg har sjældent spist så godt og med så høflig betjening,” udtaler bestyrelsesmedlem Johannes Gjesing.

Det var nogle meget trætte elever, der kunne trække sig tilbage til køkkenet efter velfortjent ros og klapsalver:

“Vi kan tydelig mærke, at de vokser af sådan en præstation,” siger forstander John Jensen:

“De har lært, at de godt kan præstere, når det gælder og de kan være rigtig stolte over det, de har præsteret i aften. Det er jo mad af en kvalitet og præsentation man let giver 4-500 kroner for på en restaurant.”

Derefter blev den ordinære generalforsamling afviklet; Bestyrelsesformand Werner Sternberg kunne berette om en flot overskud for det forgangne skoleår og efter forstanderens beretning kunne en ny bestyrelse konstituere sig. Formand er stadig Werner Sternberg, der i sin tid var med til at grundlægge efterskolen. Næstformanden er fortsat Jan Sørensen, ligesom kassereren uændret er Flemming Døssing. Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Henny Rammekjær, Johannes Gjesing, Poul Erik Fog, Erik Larsen og Søren Hansen. Til bestyrelsen blev valgt Dorthe Bech Gregersen, der afløser Sanne Brodersen.

Har man lyst til at støtte op om Gram Efterskole og blive skolekredsmedlem, kan man rette henvendelse til bestyrelsen eller skolens kontor. Det koster 50,- årligt.

Publiceret: 10. Maj 2017 09:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere