Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jeg vil ikke være gammel

Inga Lykke, Kandidat for Venstre til Byrådsvalget.

Påsken er nu veloverstået, en højtid hvor mange familier er sammen, på samme tid vil der være mange gamle, der sidder alene af den ene eller anden grund, og som er afhængig af kommunale ansatte der hjælper den gamle med dagligdagen og gennem højtiden..

Lige præcis den hjælp og omsorg er til debat hos både den gamle, pårørende og ikke mindst hos hjemmeplejen.

Jeg vil desværre sige jeg i perioder ikke ønsker at blive gammel, hvor livet i værste fald kan ende med, at jeg mister egenkontrollen og blive afhængig af en fortravlet hjælper, en tung tisseble og ingen frisk luft.

Jeg orker ikke flere effektiviseringer, der ingen vegne fører til, lad os komme tilbage til en hjemmepleje, hvor det at være ansat ikke er, at arbejde i “pakker”, hvor hjælperen kan komme ud til gamle Fru Lykke, hvor Hjælperen selv tager ansvar og ejerskab af besøget og derved få medindflydelse på sin arbejdsdag.

Samtidig med at borgeren har følelsen af at være et menneske i et hjem, og ikke en belastning for samfundet.

 I øjeblikket hvor der i hjemmeplejen gives ydelser i form af pakker, hvor du som Hjælper kun kommer ud til bad, eller mad eller senge skift, og hvor det ikke er den gamle eller hjemmet der er i fokus. Jeg hører om hjælpere der står og hænger i køkkenet, mens borgeren er i bad, men i følge “pakken” må der ikke skiftes sengetøj eller opvasken tages, fordi det ikke er indeholdt i “pakken”. Sådan et arbejde, giver da hverken glæde, ejerskab, det giver kun fortravlede trætte ansatte, løn på kontoen og en utilfreds borger og pårørende.

Jeg ved, at Hjælperne er dygtige og foretagsomme, lad os fjerne pakkerne i et “forsøg”, lad den gamle og hjælperne selv se, hvad der er af opgaver i hjemmet.

Giv de dygtige Hjælpere ansvaret for at løse opgaverne, det ved jeg de kan og vi vil garanteret opleve færre sygedage og væsentlig flere tilfredse gamle og pårørende.

Jeg tror på, at fjernelsen af pakker og sund fornuft giver en funktionel hjemmepleje. Det vil muligvis være et større forbrug af ressourcetimer/mandetimer hos  den enkelte borger, men til gengæld bliver det tjent ind ved færre sygedage, færre indlæggelser, idet den gamle bliver passet bedre, får mere væske, spiser mere og ikke mindst får rørt sig mere ved en tid til en gåtur.

Jeg tror på at når vi gør vores kommunal ansatte tilfredse og glade, vil vi på den lange bane, spare penge.

Jeg synes, det er tankevækkende, at vi har et kommunalt arbejdsområde hvor varme hænder og hjerte er essentielt for udførelsen af jobbet er omgivet af et sådan rigidt system.

 

 

 

Publiceret: 21. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
ANNONCER
Se flere