Tonni Museth har malet hele livet. En del af hans værker kan i denne tid ses udstillet hos RCT i Haderslev. Foto: Peter Rasmussen
Tonni Museth har malet hele livet. En del af hans værker kan i denne tid ses udstillet hos RCT i Haderslev. Foto: Peter Rasmussen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kunst:“At male er at leve”

Tonni Museth fra Svejrup udstiller på RCT frem til august

kunst For Tonni Museth tog det ikke lang tid at takke ja da Rehabiliteringscentret for Torturofre - RCT - i Haderslev ringede og spurgte om han kunne have lyst til at udstille sine værker på de mange og lange lyse vægge på stedet.

“Der er intet jeg hellere vil,” fortæller kunstneren til Lokalavisen. Tonni Museth kommer selv fra simple kår. Hans far tilbragte en del af sin barndom på Godhjem, som mange vil kende fra dokumentarfilm på TV. Og senere voksede sønnen op i et arbejderhjem på Christianshavn.

“Så jeg har altid haft stor sympati for de, som har det svært. Jeg har været lærer for de 'skæve' børn, som forlod folkeskolen alt for tidligt og jeg har arbejdet med misbrugere,” fortæller Tonni Museth.

Nu er det så personale og brugere af RCT, som får glæde af Museths kunst. Og naturligvis de gæster som kan besøge stedet mandag-torsdag 14.30-15.30 frem til 3. august, hvor udstillingen afsluttes.

Livslang passion

“Jeg har malet hele livet. I mine tidligere år var det mest portrætter, men man forandrer sig jo hen over livet,” fortæller kunstneren, som nu bor på en dejlig landejendom i Svejrup ved Aabenraa. Her er den ene længe indrettet til galleri og atalier. Her afholder kunstneren også gerne kurser.

“Man er altid velkommen til at besøge mig der, men det er en god idé at man lige kontakter mig forinden så vi er sikre på at jeg er hjemme,” siger han.

Tonni Museth er autodidakt, som det så fint hedder. Selvlært med et andet ord. Han søgte en gang ind på akademiet, men kom ikke ind. Og siden har han ikke søgt. Han har i stedet lært af livet og som han siger:

“At male er at leve”.

Man kan se mere om Tonni Museth på websiden

www.tmart.dk.

Publiceret: 18. April 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere