Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

La Familia i opløsning

Carl Skøtt, Brombærvej 52, Haderslev

Om et decideret brud i den borgerlige lejr i Haderslev Kommune kan der ikke tales, men det snerper derhenad. Det valgforbund, der netop er blevet indgået mellem konservative, LA og DF, er udtryk for, at de tre partier ikke længere er helt så solidarisk med Venstre, som tilfældet tidligere har været.

Efter seneste valg hed det triumferende fra Venstre, at hele den blå familie - af mig døbt La Familia - var blevet samlet. Den familie er der nu slået alvorlige revner i, hvilket i overvældende grad er kommet bag på Venstre. Partiet havde som en selvfølge regnet med, at det igen skulle stå i spidsen for en blå alliance.

De første antydninger af, at et brud kunne komme på tale, fik vi for et par uger siden, og det kaldte svedpletter frem på panden hos en del førende Venstrefolk. Nu står partiet alene - det vil sige, det har stadig mulighed for at få to følgesvende med, de radikale og Nye Borgerlige.

Den alliance vil de radikale aldrig gå med til - og i øvrigt har de radikale et tilbud om, at de senere kan ændre det nye trekløver til et firkløver.

Det partipolitiske familieopgør er kommet som en følge af, at Venstre i denne valgperiode har været alt for dominerende, og desuden med stor sikkerhed ville være det eneste parti, der ville få mandatmæssig fordel af et nyt blåt valgforbund.

For de tre partier i trekløveret er der udelukkende tale om en valgteknisk alliance, der sikrer flest mulige mandater til netop de tre partier. De møder efter alt at dømme op med hver sin borgmesterkandidat, og hvis det ikke kan føre til, at en af dem erobrer kæden, falder deres lod ud til fordel for en borgerlig borgmester - og her er kun H.P. Geil fra Venstre i spil.

I teorien kan borgmesterkæden havne hos en af de mindre partier. Hvis Venstre og S-SF-Enhedslisten-Alternativet får lige mange mandater, kan det ikke på forhånd udelukkes, at den røde blok stemmer for en borgmester fra et af de små partier - udelukkende for at undgå, at H.P. Geil bliver genvalgt.

Havkatten Calle

Publiceret: 06. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere