Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lad os handle i fællesskab – for borgernes skyld

Jon Krongaard, Thurøvej 89, 6100 Spidskandidat for DF Haderslev. Regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti i syddanmark

Tomme tønder buldrer bedst, sådan lyder et velkendt gammelt ordsprog, og der kan være noget om snakken. Konservative byrådskandidater råber i flok at vi skal have videoovervågning i Haderslev – det er Dansk Folkeparti enige i, - men vi råber og lover ikke bare – vi handler.

Dansk Folkeparti har allerede haft justitsministeren i spørgetiden d. 5. april, på baggrund af urolighederne i Haderslevs natteliv, som bekendt bliver tyrraniseret af indvandrerbander, men desværre er justitsministeren ikke  løsningsorienteret over for problemer i vores kommune, selvom retorikken fra de Konservative i Haderslev kunne give den modsatte opfattelse. Nuvel. I byrådet ønsker et flertal mulighed for at opsætte videoovervågning, - Dansk Folkeparti vil gerne følge dette ønske til dørs. Derfor vil vi gerne opfordre det store flertal blandt partierne i byrådet til, sammen med Dansk Folkeparti, at skrive en opfordring til landets justitsminister, hvor vi forelægger Søren Pape Poulsen vores alvorlige bekymringer omkring nattelivet i Haderslev, samt vores ønske om videoovervågning udvalgte steder. Dansk Folkeparti er i forvejen villige til at give kommunerne mere selvbestemmelse på dette område – det er blot et spørgsmål om tid, før de andre partier i folketinget vågner op.

Borgernes tryghed og sikkerhed er vigtig for os alle, uanset partifarve. Lad os bevise, at vi vil problemerne til livs, og handle i fællesskab – det har borgerne fortjent.

 

Publiceret: 21. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere