Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Levebrødspolitiker

Finn Østergaard, Grønnevang 23, 6560 Sommersted

Set fra sidelinjen (Live-TV)

Dansk Folkepartis Thies Mathiassen er vel nok det tætteste, man kommer en levebrødspolitiker i Haderslev Kommune. Med en årlig indkomst på over 700.000 kr. for byråds-, regionråds- og tilhørende bestyrelsesarbejde har Thies Mathiasen sit på det tørre. Derfor var det også en gratis omgang at stemme imod honorarforhøjelserne i Byrådet.

Rent politisk har han ikke gjort meget væsen af sig i den byrådsperiode, der nu snart går på hæld. Mest bemærkelsesværdigt var, da han offentligt tilkendegav sin støtte til bevarelsen af akutbilen i Haderslev Kommune for så kort tid senere i regionsrådet at stemme for nedlæggelsen af selvsamme bil. Thies Mathiasen gjorde iøvrigt det samme med både sygehus og skadeklinik. Argumenterede for bevarelse - men stemte for nedlæggelse.

På det forrige byrådsmøde havde Thies Mathiasen tilsyneladende brug for at markere sig. Det gjorde han med et såkaldt medlemsinitiativ om videoovervågning i Nørregade. Thies Mathiasen foreslog i ramme alvor, at byrådet skulle "pålægge justitsministeren at ændre lovgivningen" således, at der kan sættes kameraer op i Nørregade. Det forslag hoppede de øvrige politikere ikke på, for selv om de fleste gerne ser videoovervågning i Nørregade, så ved de godt, at et byråd ikke kan pålægge en minister en lovændring. Love vedtages af Folketinget - ikke af en minister.

Thies Mathiasens medlemsinitiativ blev stemt ned, og levebrødspolitikeren måtte endda lide det nederlag, at end ikke hele hans egen byrådsgruppe stemte for medlemsinitiativet.

Publiceret: 09. Juni 2017 07:36
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere