Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Magtskifte er i syne

Carl Skøtt, Brombærvej 52, Haderslev

Det er meget ofte marginaler, der afgør, om udfaldet af et valg skal falde ud til enten blå eller rød side - de to eneste valgmuligheder - og i hvert fald er det stensikkert, at private aktiviteter spiller en enorm rolle for enkelte kandidater og dermed også for deres partier.

Tendensen hidtil i Haderslev Kommune har været, at borgmester-effekten har været negativ. Siddende borgmestre er hver gang blevet udskiftet med deres modkandidat. Hvis det ikke sker igen, bryder Venstres Hans Peter Geil tendensen.

Hvis vi går et par valg tilbage, var det helt store tema bevarelsen af Haderslev Sygehus. I spidsen stod SFs Bent Iversen, og han fik så stor en opbakning, at ikke blot han kom i byrådet, men han trak yderligere en SFer med sig.

Ved det efterfølgende valg var sygehuset blevet opgivet, og da Bent Iversen samtidigt som udvalgsformand røg ind i en række upopulære skolesager, var det ud af byrådet igen med hele SF.

Ved seneste valg var Stafet for Livet en ting, der fyldte manges hjerter. I spidsen for det arrangement stod og står radikale Børge Koch, der tordnede ind i byrådet alene på sine personlige stemmer. Andre stemmer til de radikale trak endnu et mandat med. Om løbs-effekten holder ved er lidt usikkert.

Blå blok er uden politikere, der har gjort særlig væsen af sig - og nu er konservative Kjeld Thrane yderligere røget ind i en uheldig Provas-sag.

Ved det kommende valg i november er der to, der også personligt og partimæssigt kan få gavne af deres aktiviteter uden for politik. Ikke uvæsentligt er det, at den ene er Henrik Rønnow, der som en blandt folket meget populær SMUK-musiker aspirerer til borgmesterposten. Han kan så at sige få dobbelt jackpot, fordi siddende borgmestre har det med at trække ned, hvilket er en fordel for Rønnow tillige med en ventet SMUK-effekt.

Hertil kommer, at en af Enhedslistens nye kandidater, Mogens Rerup, har fået slået hul i den betonmur, der var årsag til en lang række uheldige sager for jobcentret - og ikke mindst for de borgere, der blev ramt. Alene i dag var han til seks møder som frivillig partsrepræsentant. Tre sager endte med førtidspension og de øvrige tre med gode og ønskede resultater for borgerne. Og det er ikke første gang, det er sket. Den indsats borger for rigtig mange stemmer fra borgere, der føler og har følt sig knust under systemet.

Børge Koch står nu på blå side, men han er også radikal. Vender han og hans folk sig til den røde blok, har vi næsten garanti for endnu et magtskifte i Haderslev Kommune - sådan som vi plejer!

Havkatten Calle

Publiceret: 10. Maj 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere