At man sagtens kan drive forretning i byggerod, er apoteker Jacob Grønne og hans medarbejdere et tydeligt bevis på. Foto: Mette Henriksen
At man sagtens kan drive forretning i byggerod, er apoteker Jacob Grønne og hans medarbejdere et tydeligt bevis på. Foto: Mette Henriksen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ombygning: Vojens Apotek moderniseres fra top til tå

Apoteker Jacob Grønne: “Kunderne skal have den bedste oplevelse”

Foråret er forandringernes tid. Det gælder i høj grad også for Vojens Apotek i Rådhuscentret, som netop er ved at blive gennemmoderniseret.

“Efter 22 år synes vi at det var på tide at modernisere forretningen, så kunderne får en endnu bedre oplevelse ved at komme her,” fortæller apoteker Jacob Grønne, som overtog Vojens Apotek for seks år siden.

“Alt fra inventar til gulv og belysning skiftes ud,” fortæller Jacob Grønne, der har haft sine medarbejdere med på sidelinjen i forbindelse med det store ombygningsprojekt.

“For mig er det vigtigt, at mine ansatte får mulighed for at bidrage med idéer og input til ombygningsprocessen. Vi har også hørt kunderne, som i forbindelse med en kundeundersøgelse netop har efterlyst mere plads til den enkelte kunde. Salg af medicin og mange af de andre produkter, som vi sælger her på apoteket, er en tillidssag.”

Selvom apoteket kommer til at fremstå topmoderne i juni, når moderniseringen forventes afsluttet, så er det ikke en robot, som kommer til at styre varelageret.

“Jeg foretrækker mennesker i stedet for en robot,” slutter Jacob Grønne, som udelukkende har benyttet sig af lokale håndværkere til at løfte opgaven.

Apoteket har åbent som normalt under ombygningen.

Publiceret: 18. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere