Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så er fløjlshandskerne smidt!

Jon Krongaard, Thurøvej 89, 6100 Lokalformand DF Haderslev

Det har været sparsomt med politiske drillerier siden kommunalvalget i 2013, - men nu lader det til, at de første lokale politiske kandestøbere, omsider er vågnet af tornerosesøvnen - men frygt ej, alt er som det plejer - de fleste vågner først efter sommerferien.

 Ikke desto mindre har lokale byrådskandidater og politisk aktive allerede krydset klinger i lokale spalter - glimrende og morsomt. Knap så indholdsrig, endskønt den er morsom, er substansen også nogle gange i visse indlæg. En konservativ byrådskandidat lod sig forleden fornærme af en spydig kommentar fra Helle Høj Thomsen fra Dansk Folkeparti, omhandlende den konservative ”vision” om, at lægge en skøjtebane på Gravene i Haderslev. Fornærmelsen udmundede i, at den konservative kandidat, i bedste ”Poul Madsen-stil” kom med en plat henvisning til Dansk Folkepartis EU-arrangementer. Sådan er det - er man ikke i stand til affyre politisk skyts med tilstrækkelig relevans for den lokale debat, foretrækker nogle, i ren desperation formentlig, at affyre en hel bredside i blinde. Brug hellere krudtet på at ramme skiven næste gang.

Snart præsenterer Dansk Folkeparti i Haderslev deres opstillingsliste til byrådsvalget i november. Det bliver en liste, tror jeg, som bliver spækket med energiske og virkelystne kandidater, der brænder med ideer, og som vil arbejde ansvarsfuldt og engageret for borgerne i Haderslev kommune.

 

Publiceret: 12. Januar 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
ANNONCER
Se flere