Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spam om grøn strøm og vindmøller

Jens Peter Hansen, Medlem af Randers Byråd (V) og energipolitisk senioranalytiker, Danmarks Vindmølleforening, Asfergvej 13, 8981 Spentrup

Spam - enhver der bruger e-mail oplever at modtage mails med opfordringer om at hjælpe til med at få frigjort en bunke penge fra Nigeria eller lignende fortællinger i forsøget på at narre naive, godtroende personer.

Disse forsøg er så langt ude, at jeg undrer mig over, at spammerne gider blive ved. De gider, fordi der desværre er nogle, der hopper på deres historier.

Det må være af samme årsag, at Søren Frydendahl Krab gider blive ved med sin skræk kampagne mod vindmøller. I hans seneste indlæg "Grøn Strøm (Det rene svindelnummer)" lyder beskeden, at hvis du køber grøn strøm fra vindmøller, risikere du at være skyld i at mennesker pådrager sig hjerteproblemer og andre sygdomme, og i værste fald dødsfald.

Engang troede Hans Christian Schmidt (V) måske også på sådanne skrøner. I hvert fald stillede han i 2014 spørgsmål til sundhedsministeren, der naturligvis kunne berolige ham: Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem støj fra vindmøller og helbredsproblemer. Sundhedsministeren henviste bl.a. til norsk og dansk forskning, der ved undersøgelse af personale som arbejdede med fly og helikoptere (voldsomme støjniveauer), ikke fandt nogen tegn på påvirkning af hjerte-kar systemet.

Spammere bliver ved, fordi nogle hopper på. Søren Frydendahl Krab står som kontaktperson på en underskriftindsamling, hvor 618 har skrevet under på nej til vindmølle projekt. Det er bekymrende.

Publiceret: 19. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
ANNONCER
Se flere