Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spildevand i Diernæs Bugt?

Henrik Rønnow, Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet - Haderslev Kommune, Søvejen 9, Vedbøl, 6500 Vojens

Skal Provas have lov til at udlede spildevand ved Diernæs Bugt? Det spørgsmål er der mange, der i disse dage forholder sig til. Årsagen til spørgsmålet er det tillæg til den kommunale spildevandsplan, der netop er sendt i høring. 

Fra socialdemokratisk side vil vi gerne opfordre borgere, interesseorganisationer og eksperter til at benytte sig af muligheden for at indgive høringssvar. Vi ønsker at få belyst sagen så godt som muligt.

Vi vil have sikkerhed for, at udledningen af spildevand i Diernæs Bugt ikke belaster miljøet unødigt, og sikkerhed for, at at hverken badestrande, fisk eller fjord belastes af kolibakterier fra den nye udledning. 

Vi vil være sikre på, at det er den rette løsning, der vælges. Ellers vil vi ikke være med til at sende en regning på 266 mio. kroner til forbrugerne.

Vi skal passe på miljøet. Hvis der er tvivl om spildevandsprojektet, så må tvivlen komme miljøet til gode.

 

 

Publiceret: 21. April 2017 07:39
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere