Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Var det bare tomme ord?

Jon Krongaard,Thurøvej 89, 6100Spidskandidat for DF Haderslev. Regionsrådskandidat for DF i Syddanmark

Diskussionen om kameraovervågning var igen et emne på byrådets dagsorden. DF Haderslev anmodede, via et medlemsinitiativ, byrådet om at rette henvendelse til Justitsministeren, for at undersøge muligheder for at give Haderslev Kommune mulighed for at opsætte og finansiere kameraer eller evt. en dispensation som frikommune.

De fleste husker formentligt, at et stort flertal i byrådet for en måned siden ønskede kameraovervågning i Nørregade og udvalgte steder i kommunen - men dette ønske er tilsyneladende forsvundet som dug fra solen -  hvorfor? Borgmesteren har som bekendt været i dialog med politidirektøren, og denne kunne bl.a. berette, at politiet selv skal finansiere opsætning af kameraer under den nuværende lovgivning, og, hvilket er glædeligt, at politiet har opprioriteret indsatsen gennem flere måneder. Man skulle tro at det selvsamme flertal, der ønskede kameraer for en måned siden, ligeledes ville bakke op om dette initiativ op al den stund, at kommunen via initiativet netop lagde op til selv at finansiere kameraerne og opsætningen, og ydermere anmodede justitsministeren til at se på den nuværende lovgivning, - men ak nej. Det er mærkeligt, for problemerne i især Nørregade er stadig tilstede, - således har der på få uger været optræk til kølleslagsmål mere end en gang - ved højlys dag!

Det er bemærkelsesværdigt, at et byrådsflertal på en måned kan ændre holdning til dette emne, når ulovligheder stadig foregår, - men viljen til at skabe en sikker zone, i det som skulle være Haderslevs muntre gade, er desværre ikke tilstede - endnu.

DF Haderslev vil fortsat lægge pres på at få lovgivningen lavet om over for justitsministeren og folketinget, - men vi havde unægtelig stået stærkere, hvis flertallet stadig havde bakket op!

Publiceret: 04. Maj 2017 08:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere