Vennekredsen - her formand Jens Peter Rasmussen - har tidligere givet mange gaver til Bregnbjerglunden Plejecenter. Arkivfoto
Vennekredsen - her formand Jens Peter Rasmussen - har tidligere givet mange gaver til Bregnbjerglunden Plejecenter. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vennekredsens gave har rejst en lang vej

Vennekredsen fejrer sin 30 års fødselsdag med en smuk gave til Bregnbjerglunden

Når man har fødselsdag er det ikke så usædvanligt at man får gaver. Sådan er det imidlertid kke hos Vennekredsen i Vojens. En forening, som kun har ét punkt i formålsparagraffen - at forsøde livet for de ældre på byens plejecenter.

Her giver man gaver når man har fødselsdag. Vennekredsen fylder 30 og det har man valgt at festligholde ved en række lejligheder hen over hele året.

Én af de festlige lejligheder var lige op til påske, hvor de frivillige fra støtteforeningen var på rundtur med 100 store æsker chokolade og lige så mange gule 'Brændende kærlighed' i potter.

“Det er en lille påskegave til alle,” forklarer formand Jens Peter Rasmussen.

28. april er Vennekredsen igen i gavehumør og da har gaven et noget andet omfang:

“Ja det må man sige. Den vejer tæt ved to tons og er rejst hertil helt fra Vietnam,” fortæller formanden.

Vennekredsen har valgt at give en statue til plejecenteret. En statue af to ældre mennesker - et ægtepar. Statuen er udført i granit og er produceteret i Vietnam. Og nu er den så ankommet til Vojens.

“Det bliver formanden for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Preben Holmberg (V) , som kommer til at foretage den egentlige afsløring. Og dagen bliver en rigtig festdag i byen,” lyder det.

“Vi har fået arrangeret det sådan, at der vil være flagallé gennem Vojens. Og ved Bregnbjerglunden vil der være stillet telt op hvor alle er velkommen til at deltage. To professionelle harmonikaspillere vil underholde og der vil være pølser og hotdogs,” fortæller Jens Peter Rasmussen.

Ud over Preben Holmberg vil også Lone Jørgensen fra Bregnbjerglunden holde tale ved arrangementet, som begynder klokken 11.30.

“Hvis man har lidt tid kunne man unde sig selv en lille tur igennem det orangeri, som vi skænkede til Bregnbjerglunden i fjor - og som vi nu har købt møbler til. Det er nemlig blevet rigtig flot,” slutter Vennekredsens formand.

Publiceret: 18. April 2017 10:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

ANNONCER
Se flere