Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Venstre får baghjul

Carl Skøtt, Brombærvej 52, Haderslev

To valgforbund til novembers kommunalvalg i Haderslev Kommune er aftalt, men på den blå side er intet endnu aftalt. Venstre har ikke haft travlt med igen at samle allierede, selv om partiet ved seneste valg kunne takke sine allierede fra mindre partier for det 11. mandat. Og nu er det måske for sent.

Mens Venstre har sovet på gamle laurbær, er der ved at tegne sig konturer til et blåt valgforbund - uden deltagelse af Venstre.

Dansk Folkeparti, radikale, konservative og LA har alle lært af historien, der ganske klart fortæller, at valgforbund næsten uden undtagelse er til fordel for det største parti i valgforbundet.

Af samme årsag er der allerede dannet et rødt valgforbund bestående af Enhedslisten, SF og Alternativet. Det efterlader Socialdemokratiet isoleret på den fløj.

Det er endnu uvist, hvad det ender med på den blå fløj, men Venstres første føler er i hvert fald blevet afvist af DF, R, K og LA. Ingen fra de fire partier er parat til at underskrive en aftale om valgforbund med V.

Et parti, der ikke tales meget om, er Nye Borgerlige, hvilket skyldes, at intet andet parti gerne vil slås i hartkorn med NB. Venstre kan alligevel tænkes at ville gøre det, fordi der er gratis stemmer at hente gennem valgforbund med NB.

Havkatten Calle

Publiceret: 16. Maj 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Haderslev

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere